Jeg er uddannet sygeplejerske i 1999 og har derefter arbejdet som sygeplejerske på Rigshospitalet og som hjemmesygeplejerske.

I 2003 afsluttede jeg en 2-årig uddannelse inden for den klassiske kinesiske akupunktur, og er derudover oplært i flere behandlingsmetoder knyttet til den moderne akupunktur.

Jeg har i 2004 og 2006 haft efteruddannelsesforløb i Kina med henblik på at dygtiggøre mig inden for akupunkturen. Derudover har jeg en basisuddannelse i kinesiologi og kinergetic og har ydermere et bredt kendskab til kost og kosttilskud.

Siden 2003 har jeg været en del af Institut for Optimal Ernæring. Et klinisk fællesskab, hvor der er fokus på samarbejde og vidensdeling. 

I 2006 færdiggjorde jeg Master of Science ved Århus Universitet med fokus på den stigende interesse for alternativ behandling inden for det etablerede sundhedsvæsen.